tirsdag den 15. marts 2016

Træning af den lille tabel

Der er forskel på, hvad vi mener om tabeltræning. Nogle gør meget ud af træningen, andre lader det være op til den enkelte. Jeg er nok mest den sidste. Det skal ikke forstås sådan, at det må eleverne selv finde ud af. Jeg opfatter nærmere tabeltræning som en individuel udfordring, og den bør behandles som sådan.
Nogle børn elsker Bom-legen (det er den leg, hvor man på skift siger et tal, i rækkefølge, og når man kommer til et tal, fra den tabel man træner, skal man sige Bom, ellers er man død og ude af legen), andre hader den. Jeg vil gerne have en variation af øvelser, så der er forskellige metoder, for så kan jeg tage individuelle hensyn. Så her er et par ideer til, hvordan man også kan forholde sig til tabeller i undervisningen og hjemme. Der kommer flere til løbende.



Gangekrig med terninger



fredag den 11. marts 2016

Jeg sidder fast! Hvad skal jeg gøre?


Jeg benytter meget, at synliggøre for mine elever, hvad de har lært, hvad er målet, hvem skal gå ud med skraldet. Jeg oplever, at opslagene giver noget ro og overblik til børnene, så de ved hvad der forventes af dem, og det støtter deres hukommelse.
Jeg har i perioder været så begejstret for opslag i klassen, at det fik den modsatte virkning. Der var mange opslag fra mange forskellige fag, så eleverne mistede overblikket. Hvor skulle de kigge/lede? Derfor indførte jeg en væg bag i klassen, som var "holdeplads" for opslag der ikke lige var i brug. Når jeg så har brug for opslag, finder jeg de relevante frem fra "holdepladsen" og sætter dem forrest i klassen hvor alle kan se.
Jeg kan også tage en snak med mine elever om, hvad de allerede ved om emnet, og finde gamle opslag hvor vi har skrevet deres viden ned. Det er jo altid skønt at have noget at bygge på.
Jeg har lige fornyet et af mine ynglings opslag "Jeg sidder fast!" med en lille lego mand. Opslaget har følgende punkter:

#1
Sæt dit navn på tavlen (du kan altid sige nej tak, når det bliver din tur, hvis du har løst problemet).
#2
Læs opgaven grundigt igennem igen. Du har måske overset noget.
#3
Tegn opgaven/problemet. Måske får det dig til at se opgaven på en ny måde.
#4
Kig på andre opgaver af samme type eller eksempler i bogen. Kan du bruge nogle ideer/metoder der fra?
#5
Arbejd med næste opgave mens du venter på hjælp. Er det en opgave af samme type, som du ikke kan løse gå til #6.
#6
Tag fat på ekstramateriale.
#7
Vis din tegning og forklar dit problem, når læreren kalder dig op.

Særlig punkt 2-4 lægger jeg stor vægt på at lære mine elever at bruge, og jo ældre de bliver, jo mere kød kan man fylde på de emner. Se mit blogindlæg om arbejdstegning.

onsdag den 9. marts 2016

Krig med brøker

Jeg har set et sted, at man kan danner brøker via kort, det kan jo også bruges til brøk-krig. Så vender hver spiller to kort. Det kort med mindst værdi repræsentere tæller, og det kort med størst værdi repræsentere nævner. (Husk at fjern billedkortene. Og husk at es er 1)

Man kan også vælge på forhånd, at tæller er røde kort, og nævner er sorte kort. Så kan hver spiller have en bunke med røde kort og en med sorte kort der trækkes fra. Så skal man bare være opmærksom på, at der også opstår blandet tal.
Jeg har endnu ikke prøvet at spille det med elever, men jeg tænker, at det nok er smart at fremstille et skema til eleverne, hvor brøkerne kan tegnes ind og dermed lettere sammenlignes. (Jeg er ikke helt stolt over skemaet, der er lavet i Google Docs, den højre margen er ikke helt lige. Jeg har tidligere lavet et tilsvarende skema i Word, og det var pænere.) Jeg vil nok også laminere skemaet, så kan det bruges flere gange, dermed kan det også blive et redskab, eleverne tager frem i andre sammenhænge, når de skal sammenligne brøker.

onsdag den 20. januar 2016

Arbejdstegning

(eksempel fra Multi 2B, fra Gyldendal, side 41)
Jeg tror snart, mine elever har lært det. Jeg er nærmest besat af arbejdstegninger. Hver gang der opstår et problem, når en opgave skal løses, bør man (efter min mening) gribe til en tegning.
Nogle typiske ordvekslinger kunne være nedenstående.
Spørgsmå: "Mit divisions-stykke vil ikke gå op...."
Svar: "Prøv at tegn penge og mennesker."
Spørgsmål: "Hvor skal jeg begynde når jeg skal konstruere figuren...?"
Svar: "Med en arbejdstegning hvor du samler din information, og danner dig et overblik."
Ofte oplever jeg, at eleverne via deres arbejdstegning indser, hvad de skal gøre for at komme videre. Hvis de stadig "sidder fast", er arbejdstegningen et super godt redskab til samtale og hjælp. Elevernes forståelse og misforståelser træder tydeligt frem, og man kan som lærer spørge ind og komme med ideer, der bringer eleven videre i problemløsningen.
Mine elever benytter som regel kun et stykke papir. Der findes dog fine skemaer, der kan hjælpe eleven igennem problemløsningen. Et af dem er jeg stødt på i "Læs til!" af Camilla Gellert Nielsen, fra Alinea.
Da jeg viste det til min mand, blev han helt glad. Han viste mig en bog fra 1945, How to Solve It, af G. Polya, hvor der er et opslag der minder om det fra Læs til! Det er en matematikbog på et højt niveau, men metoden er der. Det er jo en af grundtankerne bag de 8 matematikkompetencer, at det skal kunne følges fra indskolingen til universitetet. Og her er et fantastisk eksempel.

fredag den 15. januar 2016

En lille krig

Jeg har lige spillet krig med min yngste søn, der blev 4 år først på måneden. Vi spillede en ligth udgave, der passede perfekt til ham. Til min store glæde kunne jeg se, at han antalsbestemte op til 5 uden at tælle, og han vurderede størrelse korrekt.
Vi havde taget billedkortene fra og spillede bunken ud (uden at lægge stikkene nederst i bunken) for at holde spillets længde realistisk for en 4årig.
Hygge og træning i et ;-)

onsdag den 29. april 2015

Hvad ved jeg om....?

Som oplæg til et nyt emne ynder jeg, at bruge lidt tid på et ark jeg kalder “hvad ved jeg om…?”

Arket er enkelt. Det kræver træning at bruge det. Men når det bruges korrekt, giver det mig som underviser stor indsigt i elevernes viden og deres udgangspunkt for ny læring. Arket giver også eleverne et godt redskab til deres metakognitive udvikling.
Eleverne får 5 minutter til at udfylde arket med tekst, tegning og eksempler. De skal skrive alt, hvad de kan komme i tanke om emnet, og de må gerne kigge i gamle noter og i deres bøger.
Jeg indsamler arkene og læser dem. Ud fra arkene fremstiller jeg en planche til klassen med nogle af deres tegninger og forklaringer. Denne planche gennemgår vi i klassen, hvor det er eleverne der fortæller og forklarer. Ud fra elevernes individuelle ark har jeg også fået information om misforståelser, som jeg skal tage højde for i planlægningen af emnet.
Det tager lidt tid, men jeg oplever at eleverne føler et øget ejerskab til emnet, og min undervisning bliver mere målrettet.

Tabeltræning på fingrerne

En del elever (og andre), har svært ved 7-, 8- og 9-tabellen (inden for den lille tabel).
Jeg er stødt på denne metode der kan hjælpe, hvis man ellers har det fint med hovedregning.
En elev har engang vist mig en metode hvor hun knyttede hænderne, men ideen er den samme.

Det er også en mulighed at tegne to hænder på papir, skrive tallene på fingrene og klippe dem ud. På den måde kan man have hænderne liggende foran sig mens man skriver....