fredag den 11. marts 2016

Jeg sidder fast! Hvad skal jeg gøre?


Jeg benytter meget, at synliggøre for mine elever, hvad de har lært, hvad er målet, hvem skal gå ud med skraldet. Jeg oplever, at opslagene giver noget ro og overblik til børnene, så de ved hvad der forventes af dem, og det støtter deres hukommelse.
Jeg har i perioder været så begejstret for opslag i klassen, at det fik den modsatte virkning. Der var mange opslag fra mange forskellige fag, så eleverne mistede overblikket. Hvor skulle de kigge/lede? Derfor indførte jeg en væg bag i klassen, som var "holdeplads" for opslag der ikke lige var i brug. Når jeg så har brug for opslag, finder jeg de relevante frem fra "holdepladsen" og sætter dem forrest i klassen hvor alle kan se.
Jeg kan også tage en snak med mine elever om, hvad de allerede ved om emnet, og finde gamle opslag hvor vi har skrevet deres viden ned. Det er jo altid skønt at have noget at bygge på.
Jeg har lige fornyet et af mine ynglings opslag "Jeg sidder fast!" med en lille lego mand. Opslaget har følgende punkter:

#1
Sæt dit navn på tavlen (du kan altid sige nej tak, når det bliver din tur, hvis du har løst problemet).
#2
Læs opgaven grundigt igennem igen. Du har måske overset noget.
#3
Tegn opgaven/problemet. Måske får det dig til at se opgaven på en ny måde.
#4
Kig på andre opgaver af samme type eller eksempler i bogen. Kan du bruge nogle ideer/metoder der fra?
#5
Arbejd med næste opgave mens du venter på hjælp. Er det en opgave af samme type, som du ikke kan løse gå til #6.
#6
Tag fat på ekstramateriale.
#7
Vis din tegning og forklar dit problem, når læreren kalder dig op.

Særlig punkt 2-4 lægger jeg stor vægt på at lære mine elever at bruge, og jo ældre de bliver, jo mere kød kan man fylde på de emner. Se mit blogindlæg om arbejdstegning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar