Jeg sidder fast! Hvad skal jeg gøre?

Jeg benytter meget, at synliggøre for mine elever, hvad de har lært, hvad er målet, hvem skal gå ud med skraldet. Jeg oplever, at opslagene giver noget ro og overblik til børnene, så de ved hvad der forventes af dem, og det støtter deres hukommelse.
Jeg har i perioder været så begejstret for opslag i klassen, at det fik den modsatte virkning. Der var mange opslag fra mange forskellige fag, så eleverne mistede overblikket. Hvor skulle de kigge/lede? Derfor indførte jeg en væg bag i klassen, som var "holdeplads" for opslag der ikke lige var i brug. Når jeg så har brug for opslag, finder jeg de relevante frem fra "holdepladsen" og sætter dem forrest i klassen hvor alle kan se.
Jeg kan også tage en snak med mine elever om, hvad de allerede ved om emnet, og finde gamle opslag hvor vi har skrevet deres viden ned. Det er jo altid skønt at have noget at bygge på.
Jeg har lige fornyet et af mine ynglings opslag "Jeg sidder fast!" med en lille lego mand. Opslaget har følgende punkter:

#1

Sæt dit navn på tavlen (du kan altid sige nej tak, når det bliver din tur, hvis du har løst problemet).

#2

Læs opgaven grundigt igennem igen. Du har måske overset noget.

#3

Tegn opgaven/problemet. Måske får det dig til at se opgaven på en ny måde.

#4

Kig på andre opgaver af samme type eller eksempler i bogen. Kan du bruge nogle ideer/metoder der fra?

#5

Arbejd med næste opgave mens du venter på hjælp. Er det en opgave af samme type, som du ikke kan løse gå til #6.

#6

Tag fat på ekstramateriale.

#7

Vis din tegning og forklar dit problem, når læreren kalder dig op.

Særlig punkt 2-4 lægger jeg stor vægt på at lære mine elever at bruge, og jo ældre de bliver, jo mere kød kan man fylde på de emner. Se mit blogindlæg om arbejdstegning.

Arbejdstegning

(eksempel fra Multi 2B, fra Gyldendal, side 41)

Jeg tror snart, mine elever har lært det. Jeg er nærmest besat af arbejdstegninger. Hver gang der opstår et problem, når en opgave skal løses, bør man (efter min mening) gribe til en tegning.
Nogle typiske ordvekslinger kunne være nedenstående.
Spørgsmå: "Mit divisions-stykke vil ikke gå op...."
Svar: "Prøv at tegn penge og mennesker."
Spørgsmål: "Hvor skal jeg begynde når jeg skal konstruere figuren...?"
Svar: "Med en arbejdstegning hvor du samler din information, og danner dig et overblik."
Ofte oplever jeg, at eleverne via deres arbejdstegning indser, hvad de skal gøre for at komme videre. Hvis de stadig "sidder fast", er arbejdstegningen et super godt redskab til samtale og hjælp. Elevernes forståelse og misforståelser træder tydeligt frem, og man kan som lærer spørge ind og komme med ideer, der bringer eleven videre i problemløsningen.
Mine elever benytter som regel kun et stykke papir. Der findes dog fine skemaer, der kan hjælpe eleven igennem problemløsningen. Et af dem er jeg stødt på i "Læs til!" af Camilla Gellert Nielsen, fra Alinea.
Da jeg viste det til min mand, blev han helt glad. Han viste mig en bog fra 1945, How to Solve It, af G. Polya, hvor der er et opslag der minder om det fra Læs til! Det er en matematikbog på et højt niveau, men metoden er der. Det er jo en af grundtankerne bag de 8 matematikkompetencer, at det skal kunne følges fra indskolingen til universitetet. Og her er et fantastisk eksempel.